
Magiske 2 år!
Og video nr. 40!
8. Juli 2018 - Vores års dag!
Vi er så heldige at kunne fejre vores 2 års venskabsdag i dag. Vi har haft en vidunderlig, forunderlig og magisk rejse sammen. Jeg håber på det stadig er begyndelsen og at vores eventyrlige magiske rejse fortsætter mange, mange, mange, mange år endnu!! Se vores forvandling i videoen herunder :

Video nr. 40!!
Esper er af flere årsager flyttet fra "Farmen" og tilbage til rideskolen. Solen har mildest talt brændt græsset og han havde bl.a. brug for at blive fodret flere gange om dagen og med mit nye arbejde 85 km fra min bopæl, så har jeg brug for at fodringen sker automatisk og at alt omkring hans opstaldning er i orden. Desuden virker Esper til at være lykkelig for at komme "hjem" hvilket har fået mig til at indse, at Esper ikke er enig med mig i, at det er lykken for ham at gå i løsdrift. Han elsker at se på alt det der sker på rideskolen og han elsker alle sine mange venner der altid lige skal hen og hilse på Esper. Nu træner vi jo både dressur og bueskydning ret seriøst og vi nyder mange lange ture i terrænet. Selvom stranden p.t. er lukket for ridning og heste badning, så nyder vi sommeren sammen i fulde drag.
August 2018
Video 43.
“Nu rider jeg, jeg rider frit, kom lad mig tag dig med ud på et eventyrligt ridt, nu rider jeg, jeg er fri, når jeg er her med dig mærker jeg ånden inden i”
.png)
Video 44
Sidste års tilbage blik! (Sommer 2017 til sommer 2018)
Jeg er så ufattelig glad for min elskede frieser! Hver dag gør han mig glad og stolt. Hver dag føler jeg mig elsket og værdsat af ham. Og jeg er til stadighed meget ydmyg over at være den særlige udvalgte til at ride ham. Esper er meget arbejdsivrig og han nyder vores rideture og dressur træningen så meget at det er svært for os, at finde ud af at stoppe og det ender ofte med at vi pludselig har redet flere timer. Det er endnu ikke sket at Esper er sat udmattet på stald. Han kommer altid frisk og klar hjem efter vores træning. Vi prøver at træne så godt som dagligt på bane og slutte af med en tur i det fri. Men der skal være nogle dage hvor vi bare rider derudaf kilometer efter kilometer og så er stranden jo åben for ridning igen og så tager vi os også tit en aqua jogging. Jeg kan mærke hvor stærk Esper er blevet og hans balance bliver hele tiden bedre og bedre. Han er simpelthen en fornøjelse at ride på og han er ekstrem let på tøjlen. Det mærkes tydeligt at vores træning med bueskydningen har haft en positiv effekt på vores dressur og Espers lydighed og reaktion på min vægt og mine an holdninger i sædet, Det er så sejt!!
En perfekt dag med dejligste Esper Video 45
EN SEN AFTENTRÆNING EN DAG I SEPTEMBER 2018 Video 46
.png)
Video 47
Jeg lærer så meget af de her videoer. Endelig er jeg begyndt at kunne ride nedsidning, men kønt er det bestemt ikke, endnu. Esper er efterhånden blevet god til at gå lidt højere fortil. Det hjælper selvfølgelig jo mere jeg kommer ned at sidde på ham og kan "løfte" ham og "ride op ad bakke". Galoppen har vi mest arbejdet med anspring uden at bukke og så bare fremad men uden at løbe fra mig. På det sidste har det gået meget på at øve overgange uden at jeg mister balancen og kommer til at generer Esper, så han "slår fra". Han går derfor stadig ret dybt i galoppen og når vi skal ride på volte eller jeg skal lave en anholdning på tøjlen, "dykker" han så snart jeg rører tøjlen. Det kan derfor også være svært at få det såkaldte "sug" på biddet, når han er så følsom. Jeg har dog øvet meget at det hele ligger i fingrene og håndleddene, da jeg hurtigere og blidere kan lave små anholdninger og eftergivninger. Det er også stadig meget svært for mig at holde til ret mange runder uden at miste pusten helt. Det er faktisk ret hårdt stadigvæk at begynde på ridningen igen. Over 15 års pause. Men på den anden side så har Esper og jeg kun været i gang i 2 år og når jeg tænker sådan, så syntes jeg faktisk vi er kommet godt i gang.
OKTOBER 2018
Vi har haft en sjov oktober. Esper og jeg er blevet fotograferet til Jyllandsposten en dag vi red til vandet i det smukke efterår. Esper var dygtig til at stå rigtigt og gøre alt hvad han fik besked på så billederne blev så gode som mulige. Avisklippet vises herunder:

"Esper løfter blikket, da de nærmer sig vandet. Luften er sprød og salt. Solen er netop gået ned bag fyrretræerne, der skiller stranden og heden fra hinanden. Den 46-årige Mie Luna Nielsen holder godt fast i tøjlerne, da hun rider over klitten ud mod havet og den lyserøde horisont. Fra september til juni, når de fleste strandgæster er taget hjem, må Mie Luna og Esper ride på stranden. I den periode tager de på strandtur flere gange om ugen. "Havet føles mere frit, det er helt magisk." siger hun."
.png)
Vi har langt om længe fået trænet bueskydning i hallen. Det er svært at finde plads til det på en rideskole og mørket og vinden er svær at træne i udenfor. Men i dag lykkedes det at få trænet. Desværre kunne jeg ikke blive filmet, men så er det jo godt man kan finde nogle klip og sætte dem sammen. Sødeste Esper opførte sig så pænt og det var slet ikke til at mærke at vi ikke har trænet bueskydning i flere måneder, så det lignede nok nogle af de andre gange. Det føltes ihvertfald ligeså skønt og sjovt. Vi er begyndt på vores jordarbejde igen, for jeg syntes vi er begyndt at miste letheden, hvilket blev særligt tydeligt til vores 2. dressurstævne her i november, hvor Esper dykkede og gik bag lod, igen... Det ses også i videoen. Der er ingen tvivl om at Esper selv syntes han er overdreven lækker, når han gør sig sådan til. Tsk tsk den sjove frieser hest. Men jeg ville ønske jeg kunne finde lige det der gør at han løfter sig fortil. Derfor er vi begyndt på undervisningen igen, så vi kan fortsætte vores udvikling.
Video 48
Vores November 2018
Vores november måned har budt os mange dejlige oplevelser. Vi har redet i skoven, på heden og selvfølgelig på stranden. Vi rider ud i alt slags vejr, når vi endelig kan nå de lyse timer. Ellers træner vi dressur i hallen, hvor vi øver vores lektier til næste undervisnings time. Indimellem lykkedes det, at få trænet bueskydning i den lille ride hal i weekenderne og vi har tit begejstrede publikum på sidelinjen, som bakker os op. Og så var der jo også dressur stævnet først på måneden. Jeg føler allerede at undervisningen giver vores ridning styrke og heldigvis er Esper så fantastisk at tingene lykkedes og bliver mere og mere rigtige og vores øvelser, som lige nu går mest på traversade på volte, halve parader og schenkelvigning med mere ligeudretning og vores frie trav skal styrkes yderligere ved at jeg støtter og "henter" Esper i halvparader (det er ret svært p.t.). Jeg elsker at ride og at man aldrig nogensinde bliver færdig med at lære og altid kan blive bedre. Ridning er sådan en fascinerende sport og det faktum at det er sammen med sin dejlige frieser gør hver et ridt en drøm der bliver virkelig.
Video 49
.png)
DECEMBER 2018
Nu er året ved at rinde ud og vi kan se tilbage på endnu et vellykket og velsignet år. Vores varme og kærlige venskab består hver evig eneste dag og vi stoler blindt på hinanden og nyder hinandens selskab. Hverdagene er travle og tiden er knap. Der er trængsel i ridehallerne på rideskolen og ingen lys udenfor på banerne, så det kan være svært at få redet lige meget hver dag. Men ud kommer vi om det så nogengange kun er muligt at skridte, så er det sådan det er. Min bedste ven skal ikke stå i en boks og glo i så mange timer hver dag og vente på mig og så ikke komme ud, når jeg endelig når frem til ham. Jeg har lovet ham, at finde et bedre sted til ham - et sted hvor han har mere frihed og hvor han kan tilbringe flere timer på fold med andre heste hver dag og komme ind om natten i vinter halvåret (sådan som han bedst kan lide det). Og så er han også sikret sommergræs samme sted :-) Det vil blive min jule/nytårsgave til min elskede bedste ven. Men først skal vi nyde december og julen og ikke mindst stranden i de dage hvor vi når dagens lys.