Et nyt venskab begynder...
Da Esper og jeg mødtes 1. gang gik han på en mark ved stutteri Hvalløs. Stutteri Hvalløs avler smukke friesere og det var også her jeg faldt for min tidligere skønne frieser Piet Hvalløs. Jeg havde på det her tidspunkt ikke redet hest siden min gode gamle ven, Nuller døde for over 15 år siden.
Esper Hvalløs gik på en græs fold med to andre unge friesere og han ville meget gerne hilse på og kom helt hen til os. Hans mule pillede og nulrede nysgerrigt i min hånd og han ville gerne have kontakt. Og han var ikke ked af at få nogle kæmpe kram og kys.
Jeg får oplyst, at Esper har problemer med opsidning og lidt med nedstigning. Efter et par måneders tilridning i Holland skal han trænes hjemme på stutteriet og pga af anspændtheden og usikkerheden ved opstigningen, står en og holder ham mens en anden stiger op på ham. Noget går galt og nogen kommer til skade og Esper kommer til at stå på fold derefter. Hvilket efterhånden på dette tidspunkt er et års tid.
Allerede 4 dage efter vores 1. møde kom Esper til rideskolen. Det var en fantastisk dag.
1. video. Juli 2016.
Venskabet udvikles og styrkes...
2. video. September 2016.
Det viser sig, at Esper har fået en slags traume af sit "uheld" og er meget nervøs og bange for både at få sadel på og for at få rytter på. Derfor træner vi kommunikation og sadel af og på. Esper er ikke god til at tage biddet og slet ikke til at slippe det igen. Så vi træner også hovedtøj på og af.
I den første tid sammen skulle vi lære hinanden at kende og jeg ønskede at det skulle foregå på Espers præmisser. Jeg ønsker at skabe en slags "forbindelse" en slags "bånd" imellem os.
Et venskab der er ubrydeligt og en tillid der er så stærk, at vi forhåbentlig en dag vil opnå det magiske når to væsner mødes og bliver venner. Esper skal søge mig som hans menneske... Det er dét jeg arbejder på gennem min helt egen horsemanships fornemmelse. Esper bestemmer tempoet og han gør det så rørende godt. Også selvom han sommetider "glemmer" jeg er i den anden ende af tovet og så løber afsted med mig så jeg bliver slæbt på maven gennem mudder og pløre. Men hver dag bliver det lige lidt bedre...
Faktisk tager Esper så godt imod mig, at der ikke går lang tid før det er Esper der guider mig. Og det er lige der hvor spiren til det sande venskab får liv. Og så belønnes jeg med hans kærlige blide varme pust og et dejligt blødt mule kys. Esper er blevet min allerbedste ven!
3. video. Uge 37. 2016
Efterhånden samarbejder vi så godt sammen, at vi går ture i skoven og efter knap to måneder tillader Esper mig at komme i sadlen og så rider vi tur i skoven og på heden og vi arbejder os tættere på havet og stranden.
At være sammen med Esper er som at blive genforenet med en gammel ven. Vores gå ture og jordarbejde har resulteret i , at vores kommunikation efterhånden er blevet en følelse der bliver til en tanke. ELSKER DET!
Som den første gang Esper inviterede mig i sadlen.... Vi gik tur i skoven og havde saddel på og grime. Esper fik som så mange gange før, lov til at stå og græsse ind i mellem. Imens hopper og springer jeg rundt om ham, løfter mit ben som vil jeg stige op på ham og hænger i sadlen og bøjlerne og alt muligt, som så mange gange før. Pludselig løfter Esper hovedet drejer det om mod mig og kigger intenst i mine øjne, som han beder mig lytte til ham. Han drejer hovedet mod sadlen og puffer til stigbøjlen, som hænger ned af siden på ham. Først tror jeg, at jeg er blevet skør. Inviterer han mig virkelig op?? Tør jeg? Uden hjelm og hovedtøj!? Midt ude i skoven! Esper insisterer endnu engang med et let puf til stigbøjlen og han kigger stadig intenst på mig... Jeg hopper op...som det mest naturlige i hele verden sidder jeg på Esper, som stolt står og lader mig sidde på ham. Jeg hopper af igen, roser ham inderligt og vi går hjem igen og lige siden har jeg hver eneste dag fået lov at komme op på Esper.
Vi nyder efteråret... 2016
Nu er vi efterhånden ved at få opbygget en smule kondition og vi nyder begge to at ride i terrænet i det flotte efterårsvejr.
Der er meget liv i området; mange mennesker med deres hunde og støjende børn. Esper tager det hele så flot. Han er meget opmærksom og er glad for at trave derudad.
Vi har fået et fantastisk skønt venskab og jeg ELSKER Esper og det føles som om han også er ret glad for mig.
5. video, November 2016.
"Esper min magiske drømme hest "
4. video. September 2016.
No Matter How Bad Your Day Is...
There Is Always Someone Waiting For You At The Barn.
6. video. November 2016.
"Altid en venlig modtagelse "