top of page

DRESSUR:

Xenofon har sagt: "Når rytteren bibringer sin hest den holdning, den selv indtager, når den vil være smuk, opnår man, at hesten man rider på ser glad og prægtig, stolt og smuk ud."

Dette kan man ikke fremtvinge med vold.

Grundforudsætningerne er løsgjorthed og smidighed, hesten må være rolig, lige og adlyde rytterens hjælpere frivilligt, med fremadsøgning.

En nok så smuk hest, som pligtskyldigt udfører programmets øvelse uden entusiasme, modvilligt eller sløvt, er ikke til glæde for rytteren, og dommeren må mene, at den formodentlig er smukkest , når den bevæger sig frit på folden.

Det er naturligvis en meget stor fordel, hvis dressurhesten er smuk, højt forædlet, velvoksen og harmonisk bygget, men det er ikke altafgørende og må bestemt heller ikke være det. Det vigtigste er, hvordan hesten bevæger sig. Den skal være løsgjort og smidig og bevæge sig med godt sving og balance, med eftergivenhed helt nede frabagbenets kodeled, op gennem ryg og hals til nakke og ganacher. Hesten skal udføre øvelserne efter rytterens anvisning, smidig og elegant. Så behøver hesten ikke at være smuk skabt...den bliver smuk, ser glad, prægtig og stolt ud i kraft af sin holdning, sin formåen og sin måde at bevæge sig på. Det er dressur!

Billede Elias 494 med Marc-Peter Spahn

Elias 494.jpg

Springning:

Det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage, plejer man at sige. I springning må man være klar over, at det ikke er forhindringerne en konkurrence vindes, men mellem dem. Her skaber rytteren mulighed for, at hesten kan klare forhindringerne uden nedslag. Her er sekunder at vinde.

I springning må hest og rytter begge være præget af samme vilje til at yde deres bedste i den korte tid parcouren varer. Ekvipagens mulighed for at vinde ligger i at ride bedre, mere sikkert og hurtigere end konkurrenterne.

Det kræver andet og mere af hesten end blot fysiske forudsætninger, mod og absolut tillid til rytteren må også være til stede. Konditionen må bygges rigtigt op, hårdhed og styrke må trænes, formåen og vilje lokkes frem af rytteren, som til gengæld må kende sin hest så godt, at han aldrig stiller den opgaver som er uoverkommelige.

Føling og viden må gå hånd i hånd. Føling med forhindringerne, afstand, bundforhold, kombineret med kendskab til hestens form og kapacitet, afgøre ofte resultatet. Det er springning!

jump.jpeg

Military:

Dressur, udholdenhedsprøve,steeplechase, terrænspringning, ridebanespringning; 5 benhårde discipliner, som den, der rider svær military, må beherske - og beherske i ordets egentlige forstand.

1. Rytteren skal kunne ride middelsvær dressur

2. Rytteren skal kunne springe middelsvære klasser

3. Rytteren skal kunne ride "på tid"

4. Rytteren skal kunne ride steeplechase

5. Rytteren skal kunne ride svær terrænspringning

Det er ikke nok at kunne ride. Rytteren må virkelig beherske disse discipliner og desuden kunne bedømme og udnytte terræn, så hesten skånes mest muligt. Træning og andre forberedelser må være nøje planlagt og gennemført.

Det vigtigste ved terrænspringning er nok at gå banen igennem. Ikke blot én gang, men tre, fire gane. Tag papir og blyant med. Forsøg at skitsere hver forhindring oppefra, gør notat om jordbundforhold og hældninger i terrænet. Forsøg at udtænke de bedste vejemod og over forhindringerne. Alternative veje, hvilke er hurtigst, hvilke skåner hesten mest? Kan lysforholdene give besvær? Hvor kan der rides hurtigt, hvor skal tempo være roligere?

Tal med holdlederen eller en erfaren kammerat om banen og efterprøv, om du har bedømt rigtigt. Gå alene, når du går banen igennem sidste gang. Forsøg at få et klart billede af hele banen, takseringsområderne, forhindringerne, nedslagsstederne, vejen der skal rides. Når du rider, skal det være som om du har redet banen mange gange. Det er military!

military.jpg

Rundt om i verden bliver hestene brugt på alle mulige måder og til mange forskellige formål. Jeg har prøvet at lave lidt research på emnet og spurgt mig for i de forskellig hestegrupper på de sociale medier. Så udover at have sin hest som sin bedste ven og bruge sin hest til hygge, jordarbejde og skovtur, ja så findes der et KÆMPE udvalg af sportdiscipliner. Hver disciplin har som de ovenstående et specifikt krav til hesten og til rytteren. Man må komme til den konklusion, at hesten må være Guds gave til mennesket. Hvilken anden sport eller aktivitet kan opfylde så mange behov som det at dyrke sin hest gør?

Hubertusjagt

Voltigering

Distanceridning

Ringridning

Bueskydning til hest - Horseback Archery

Garrocha

Agility

Frihedsdressur/velfærds stævner

Western ridning (Barrel, pleasure, trail, mm.

Hestevogn

Ponygames

Polo

Rodeo

Trav

Galop

Hestevæddeløb/steeplechase

 

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_equestrian_sports

bottom of page