Piet Hvalløs var mit første møde med frieseren og blev min første egen frieser. Piet gik lige i hjertet på mig og han var fra første møde meget nærgående og kontaktsøgende. Helt vidunderlig og ligetil og så var det let at forelske sig i hans meget flotte mustage. Jeg elskede ham øjeblikkelig!

​

Piet kom hjem til mig som hingsteplag og blev kastereret  nærmest med det samme, da jeg ikke kunne få tilladelse til  at have en hingst på den gård jeg boede på sammen med Nuller og nu også sammen med Piet.

​

Da Piet var 5 år blev jeg desværre stærkt mod min vilje tvunget til at sælge Piet. Det knuste mit hjerte.

​

Jeg fandt et godt hjem til ham, syntes jeg. Og køber og jeg lavede en aftale om at jeg måtte følge ham og have kontakt. Men efter nogle år kunne jeg ikke længere få fat i køber og jeg mistede kontakten til Piet og nåede aldrig at se ham igen. Det har fyldt meget i mit liv, at jeg ikke kunne finde ham og få at vide, om han havde det godt. Desuden havde jeg et stort behov for at se ham. Det skyldte jeg ham, syntes jeg og så var der savnet...

​

Jeg efterlyste derfor Piet . Men fandt ham aldrig igen. Sommeren 2016 fandt jeg langt om længe frem til køber som nu boede i Sverige. Hun kunne oplyse mig om at Piet havde været død i 2 år. Han blev 17 år gammel og havde været hos hende i alle de 12 år. Det var en trøst at vide han havde været hos samme ejer hele tiden. Men jeg har svært ved at komme mig over aldrig at skulle se ham igen...