top of page

Juli 2017

HURRA Nu er der gået et helt år siden vi mødtes!

Hold da helt op hvor har det været det vildeste, fedeste, smukkeste og fantastiske år i meget lang tid. Mødet med Esper har været en magisk og fortryllende rejse, som heldigvis slet ikke er færdig og som forhåbentlig vil vare ved i rigtig mange gode år endnu! Da jeg mødte Esper 1. gang på Stutteri Hvalløs den 4. juli 2016 var jeg først i tvivl om han var for stor en mundfuld for mig. Der var alligevel gået godt og vel 15 år siden jeg sidst sad på en hest! Og selvom jeg har haft Piet Hvalløs, så nåede jeg jo aldrig at ride på ham, da han var for ung. Så jeg havde stadig ikke været så heldig at opleve at ride en frieser. Kunne jeg mon magte opgaven? Esper havde jo også stået stille i et stykke tid og havde på det tidspunkt ikke rigtig prøvet andet end en ridebane og fold.

Jo jeg måtte simpelthen give det en chance! Det var for vild en chance at få Esper og få det hele til at virke! Spændende og interessant! Det måtte prøves! Esper kom til min by den 8. juli 2016.

Det viste sig at Esper havde et problem med opsidning og det lykkedes kun ganske få gange og det var ikke ret sikkert - tværtimod. Vi longerede efter bedste lærte stil, men det gik hen og blev en smule ensformigt og kedeligt - syntes Esper, som gentagne gange lykkedes med at løbe afsted med mig og trække mig gennem mudder og søle. Vi gik derfor i gang med rigtig meget horsemanship og vi fik gået uendelig mange kilometer i skoven med sadel og uden sadel og vi hyggede os vældigt. Jeg hang lidt i sadlen og hang lidt i stigbøjlen og løftede benet op og ned og hoppede omkring ham. Esper lærte at stå stille mens jeg gik rundt om ham - helt op til flere meter. Men så skete der pludselig noget magisk, noget uforklarligt.....

En dag hvor jeg stod ved siden af ham og hoppede rundt og op og ned ovre i skoven hvor han guffede græs imens...der drejede han sit søde store hestehoved om mod mig og kiggede på mig med sine store runde tillidsfulde øjne, prikkede let til stigbøjlen et par gange og stillede sig klar til opsidningen. ALDRIG har jeg oplevet noget så smukt! Siden den dag har jeg været oppe og ride på Esper så godt som hver dag. Han har aldrig siden nægtet eller modarbejdet min opsidning. Og jeg er evigt taknemmelig for den tillid og velvilje han viser mig hver dag. Han får mig til at føle mig som noget særligt.

For at gense videoen fra vores 1. møde og vores 1. uges tid sammen klik her:

14. video. Juli 2017.

En lille mini film fra vores 3. spring time den 19. juli 2017.

Esper klarer sig så godt til alting! Han viser mig stor tillid og kærlighed og det gør mig både stolt og ydmyg.

Lidt Kaos :-)

Når man skal lære noget nyt kan der sommetider være laaaang vej. Men heldigvis har Esper og jeg sådan et godt venskab og kommer ret hurtigt videre og så er vi rigtig gode til at have det ret sjovt imens vi øver og lærer.

Selvom der ikke altid lige står en "fotograf" klar til at filme, så har vi alligevel været heldige at have en stående indimellem. Det kan man få sig et lille grin af i videoen nedenunder.

15. video. Juli 2017.

Horse lesson #013

You Are Never Better Than Anyone.

Every Rider Has Skills They Need To Improve.

The Only One You Must Compare you Self With,

IS YOU

August 2017

Godt i gang med august måned og med både dressur og spring undervisning og ikke mindst træning, træning og træning. Efter at have været påbegyndt min ridning i nu et års tid har jeg endnu meget at genvinde af min ridekunst. Jeg øver mig hele tiden, drømmer om min ridning om natten, planlægger træningen, læser bøger om ridning, ser ride videoer med nogle af verdens bedste ryttere og så ser jeg kritisk på mine egne videoer og suger til mig hvad jeg kan se der skal ændres og/eller øves og rettes på.

Når jeg ser tilbage på ridningen for Esper og mig for et år siden, så er jeg egentlig godt tilfreds. Samtidig er jeg også utålmodig, for jeg har svært ved at acceptere at det er så hårdt arbejde at genvinde balance, kondi, smidighed, udholdenhed og styrke igen.

Glæder mig til vores fortsatte træning og hygge.

Esper har også skullet trænes i balance og det træner vi stadig. Han er heldigvis altid en dygtig hest, som virkelig gør hvad han kan trods den håbløse klump på ryggen :-)

I videoen nedenunder træner Esper og jeg - skulder ind, let stillet til indvendig, samling, overgange (de er p.t. rigtig svære), anspring, laaangsomt tempo og meget vigtigt; at han ikke "krøller" sig sammen og går bag lod og går på forbenene, tilbage trædning og forparts vendinger. Og så træner jeg stadig nedsidning (hvilket er blevet en smule nemmere efterhånden som Esper "venter" på mig og derved er det også nemmere at kunne få lov at give efter i tøjlen). Så min hånd trænes også - blød hånd, rolig hånd. Og så træner vi også at trave af. Altså hvor Esper skal søge og strække sig i langsom trav (det gælder også i skridt, at han skal søge at strække sig) alt sammen for at styrke og løfte ryggen.

16. video. August 2017.
17. video. August 2017.

Mit egentlige formål med at lave videoer med Esper og jeg, er for at kunne se mig selv og få øje på hvad jeg kan gøre bedre i min ridning med Esper. Jeg har altid lavet scrapbøger med mine heste, men det var jo også før digitale kameraer og mobiltelefoner der kan fotografere og det var før internettet. Mand!!! Jeg lyder gammel!!

Men netop derfor er det måske så svært og hårdt at begynde at ride igen, at jeg er blevet ældre...

Men følelsen, forståelsen og vilje er ikke spor gammel :-) Jeg ELSKER ridning og jeg ELSKER hestene og specielt ELSKER jeg søde Esper, som har fået denne hjemmeside, en youtube kanal, og en instagram i stedet for en scrapbog og han fylder stort set alt indholdet på min facebook side.

Videoen herunder er 1 år, 1 måned, 1 uge og 1 dag siden jeg mødte Esper 1. gang. Det er også da Esper kom hjem og lidt hvordan vi trænede kontakt og Esper skal søge mig. Min aller 1. ridetur på Esper, som på det tidspunkt var ret usikker og utryg. Og jeg var temmelig vakkelvorn på hest. Min helt umulige 1. trav i letridning (jeg har et godt fast tag i manen for min balance er lig med nul!) Det er nogle klip fra nogle af vores 1. videoer og fra nogle af videoerne i løbet af året og helt ind til den 12. august 2017. Filmen er mest om vores ridning, da det er den vi øver og øver og øver. Esper er min bedste makker, bedste ven og dejligste mule :-) Elsker den smukke sorte frieser.

 

18. video. August 2017.
September måned 2017
19. video. September 2017.

Så kom september måned. Og åh hvor er der blevet dejligt vejr. Esper kommer på stald om natten og går på sin græsmark om dagen sammen med sin fold ven Walentina. September måned er også stubmarkernes måned. Yeah fuld fart og noget helt nyt igen.  Når alt er allermest træls og sjælen gør ondt, så er det altså livs eliksir at have dejlige Esper og nyde naturen sammen med. Alle de brummende lyde han giver når han "taler" til mig og alle hans dejlige varme pust fra hans store velformede næsebor. Hans ivrige og nysgerrige mule som nysgerrigt vil nusse håret, hånden og kinden og som gerne modtager kys. Åh den dejlige hest. Hvor jeg dog elsker ham inderligt.

Se september filmen fra sidste år her:

Skønne Esper i fuld fart - min klippe, min ven, min sjæleven, mit håb, min makker, min dejlige hest

20. video. September 2017.
Tag mig med til dit drømmeland...elskede sødeste Esper

Tag mig med til dit drømmeland. Der hvor man kan drømme. Tag mig med ud i verdens larm. Der hvor man kan larme.

Tag mig med til Joanna. Tag mig med, tag mig med, tag mig med. Hvis det er der hvor man ikke bare skal passe sig selv.

Tag mig med ud til det store hav. Der hvor man kan svømme. Og tag mig op i den tynde luft. Der hvor man kan svæve.

Tag mig med til Joanna, tag mig med, tag mig med, tag mig med. Hvis det er der hvor man ikke bare skal passe sig selv.

Tag mig med ud i den grønne skov. Der hvor man kan spire. Og tag mig med ind til stor byens jag. Der hvor man kan jage.

Tag mig med til Joanna. Tag mig med, tag mig med, tag mig med. Hvis det er der hvor man ikke bare skal passe sig selv.

21. video. September 2017.

"My Heart Horse"

22. video. September 2017.
Oktober 2017

Fredag den 13.10.2017 deltog vi i kursus i program ridning ved A-dommer. Det var vældig givende og lærerigt. Dét er i hvert fald noget vi skal være med til igen en anden gang. Selvom det var enormt hårdt, så var det en god oplevelse. Vores kamera filmer desværre af dårlig kvalitet indendørs. Videoen har jeg lavet for at se fremskridt og sammenligne os med os selv, da vores hårdeste konkurrent er os selv! Derfor sammenligner jeg hele tiden os med os selv. Jeg ved ikke hvorfor galopanspringet går så galt. Gætter på det er noget i opvarmningen der ikke er gjort godt nok. Når man sætter sig selv i de situationer opnår man også at finde sine svaghed, meget tydeligt :-)Vi havde ellers øvet det meget, men det er jo sådan det er med hestene og det er vel også derfor det er så spændende hvor meget man kan gøre sammen som ekvipage. Det meste af det vi fik at vide er noget vi allerede arbejder på  og som i virkeligheden er blevet meget bedre, men det kan blive endnu bedre. Selvfølgelig - det kan det jo altid. Dét er én af de mange ting der gør ridning så interessant.

23. video. Oktober 2017.

November 2017

Man kan simpelthen ikke andet end forelske sig i sødeste Esper! Han er den sejeste og modigste frieser hest.

November måned og tur i det smukke efterår

med tur til stranden sammen med Esper, så bliver det ikke meget bedre :-)

Jeg kan snart ikke finde ord for min kærlighed til den dejlige prægtige stolte hest....

24. video. November 2017.

1. dressur stævne 12.11.17

Så prøvede vi også at starte et dressur klub stævne. Vores klasse var en procentklasse for 40+ (altså gamle mig) hvor man kunne starte i program Ld1, Ld2, Lc1, Lc2, og/eller Lc3. Esper og jeg startede i både Ld1 og Ld2, som er trav program hvor man kan vælge at ride letridning. Og det er lige det vi kan bedst på nuværende tidspunkt. Når jeg rider nedsidning går Esper endnu mere spændt og bag lod. Så for vores egen skyld var det gode programmer, at ride vores første stævne til.

Det var meget overraskende, at vi vandt over os selv!!!

Der er meget nyt på stævne fronten, som jeg har skullet sætte mig ind i. Først skulle Esper registreres i Danmark i Seges og så skulle jeg oprette ham og mig selv i Drf Go! Det var så "bare" for at kunne tilmelde et stævne. OMG! Og så huske hele to programmer udenad og så også ride dem PÆNT! Hold nu op, hvor jeg tænkte over hvordan jeg klarede det her bedst og spekulerede også over hvordan jeg nogensinde skulle kunne finde vejen tilbage fra mit allersidste stævne i 1995!

Men faktisk så følte jeg ingen nervøsitet og ingen frygt, skræk, uro eller noget ubehageligt. Slet ikke. Niks. Det eneste jeg følte var glæde. Glæde over at skulle opleve endnu en ny ting med søde Esper. Glæde ved at være kommet hertil hvor vi rent faktisk var tilmeldt et stævne.

Esper er virkelig en magisk og fortryllende hest. Han hyggede sig og virkede ret cool med at skulle ind og ride rundt med publikum, alene og med musik, klokke og højtalere. Og til sidst var der klapsalver. Esper var ganske enkelt fantastisk, som han er hver evig eneste dag! ELSKER den SKØNNE hest!!

25. video. November 2017.
29. video. November 2017.
bottom of page