top of page

Velkommen Nytår 2018

December 2017. Slutningen på året. Snart begyndelsen på et nyt år. År 2018. Meget er der sket. Og meget skal der ske...

År 2017 har været endnu et fantastisk, eventyrligt, mega sejt, vidunderligt og magisk eventyr med verdens mest vidunderlige smukke ven - Esper Hvalløs! Jeg bliver ALDRIG træt af at sige Jeg Elsker Ham!!!

I 2017 kan vi kigge tilbage på mere og mere dressur træning, vi kan også se tilbage på nogle sjove spring timer og vi kan med stolthed også se tilbage på vores allerførste dressur stævne. Vi kan se tilbage på utallige timer i terræn og vores elskede strand. Her er en lille film fra december 2017, som hermed også er blevet et minde. Noget der det ene øjeblik er nutid og det næste er fortid.  

 

Jeg vælger at gøre som Esper - Leve i nutiden. Det er ret nemt når jeg er sammen med Esper - for der er tiden nærmest tidsløs. Esper har erobret mit hjerte og fået det til at finde rytmen igen, fået min sjæl til at danse af glæde igen, vækket mit sind til live igen, samlet hele min krop og bragt den til live igen, vækket mine drømme og håb og bragt dem til live igen....

TAK Esper, Tak for din tålmodighed, Tak for din tillid, Tak for din kærlighed, Tak for alt hvad du gør for mig, Tak for dig og Tak for dit venskab! Elsker Dig!!

30. video. December 2017.                            31. video December 2017.

For sidste års "Nytårs film" 

Januar 2018

Januar og 1 1/2 års venskab!!

Nu har vi været sammen i et helt og et halvt år og jeg ELSKER det - Jeg ELSKER ham!!

ELSKER Esper Hvalløs. Jeg glæder mig så meget til at komme ud til ham hver evig eneste dag. Vi er ved at øve os på at forstå at schenklen ikke kun betyder fremad, men at det kommer an på hvor han trykkes. Esper er ved at forstå det og vi travede for 1. gang schenkelvigning både til højre og venstre helt uden problemer. Vi travede fra hjørne mod midterlinie og fra midterlinie ud til hjørne, så vi faktisk laved en bue. Hele vejen over syntes jeg virkede for langt endnu. Han var så sød og dygtig og han har virkelig fundet rytmen og motorisk har han også fundet ud at bevæge sig stort og krydse flot og smidigt. Vi er også blevet gode til galop fra skridt. Jeg er så pave stolt og Esper er efterhånden ret stabil i at gå korrekt til biddet uden at gå for dybt og/eller for snævret. Det er simpelthen så flot og han er så dejlig let på tøjlen. En ren fornøjelse altid

32. video. Januar 2018.
33. video. Januar 2018.

With you, Time is timeless.
With you my heart has found the rhythm again.
With you my soul is no longer in a cage.
With you I'm complete Buddy.

DRESSUR

Xenofon har sagt: "Når rytteren bibringer sin hest den holdning, den selv indtager, når den vil være smuk, opnår man, at hesten man rider på ser glad og prægtig, stolt og smuk ud."

Dette kan man ikke fremtvinge med vold.

Grundforudsætningerne er løsgjorthed og smidighed, hesten må være rolig, lige og adlyde rytterens hjælpere frivilligt, men med fremadsøgning. En nok så smuk hest, som pligtskyldigt udfører programmets øvelse uden entusiasme, modvilligt eller sløvt, er ikke til glæde for rytteren, og dommeren må mene, at den formodentlig er smukkest, når den bevæger sig frit på folden.

Det er naturligvis en meget stor fordel, hvis dressurhesten er harmonisk bygget, men det er ikke altafgørende og må bestemt ikke være det. Det vigtigste er, hvordan hesten bevæger sig. Den skal være løsgjort og smidig og bevæge sig med godt sving og i balance, med eftergivenhed helt nede fra bagbenets kodeled, op gennem ryg og hals til nakke og ganacher. Hesten skal udføre øvelserne efter rytterens anvisning, smidigt og elegant. Så behøver hesten ikke være smukt skabt....den bliver smuk, ser glad, prægtig og stolt ud i kraft af sin holdning, sin formåen og sin måde at bevæge sig på. Det er dressur! 

Kilde: "Dette er ridning"

Februar 2018

34. video. Februar 2018.
For sidste års Februar film

Min fantastisk søde frieser! Min bedste ven! Han er så sød og sjov! Februar har været en måned med kulde og frost og sne. Der har været frygteligt frossent på foldene og Esper har måttet blive inde for at undgå skader. Overalt i skoven har frosten hærget og gjort stier og brænd bælter ujævne og hårde. Selv vores bund i ridehallen har været frossen. De dage hvor hallen også var frossen var der kun et at gøre og det var at skridte stille og roligt rundt derinde og Esper fik frost  og rim på næsen. De andre dage har jeg sørget for at ride og træne godt og vi har også i denne måned rykket os en del. For at Esper kunne komme ud i verden og se dagens lys og mærke vinden, har vi skridtet ture på vejene efter træningen i hallen. Egentlig var det en ret god øvelse i vej og trafik. Esper er bare mega sej og tog det i stiv arm. Vi glæder os til at vejret bliver så han kan komme ned på sin græsmark i løsdriften.

Marts måned har ikke ligefrem været en god måned. En hel uge før dressur stævnet den 4. marts skridtede jeg kun på Esper, da han hver gang vi satte i trav begyndte at hoste. Jeg håbede lige til det sidste, at det gik væk så vi kunne starte vores 2 klasser. Men lørdag syntes jeg ikke jeg ville byde ham at skulle starte søndag, når jeg ikke kunne være sikker på om han ville begynde at hoste. Så jeg meldte fra! Og da der altid er meget gennemgang og træk i stalden og frost og sne hærgede udenfor og faktisk også indenfor, valgte jeg at give Esper et fleecedækken på.

Og heldigvis for det! Da jeg kom ud til ham søndag morgen var han meget forkølet og hostede nu også på stald. Jeg tog hans temperatur og han havde heldigvis ikke feber. På vores rideskole er der en dyrlæge, som lige kiggede på Esper og han ville ikke behandle Esper da han bare var forkølet, spiste fint og ikke havde feber. Næste dag, mandag, tjekkede jeg igen hans temperatur...stadig ingen feber og dyrlægen tjekkede ham også engang til.

Allerede mandag aften begyndte Esper at synes bedre. Hosten lød mindre anstrengt og det klamme tykke slimede snot var mindre tykt. Så egentlig var jeg optimistisk og regnede med at han ville være helt rask efter nogle dage, så jeg vurderede at det ikke var nødvendigt at sætte ham ned i foder. Jeg kom mellem 3 og 4 gange om dagen og gik med ham. Fredag hoster Esper stadig og er stadig lidt snottet , så jeg beslutter at han skal have halveret sit foder. Men fredag aften da jeg kom for at gå en aftentur med ham...fandt jeg ham med kolik!! Jeg går med ham i 3  timer før dyrlægen kan komme og give ham noget smertestillende og tarmafslappende. Og på det tidspunkt er Esper allerede ved at få det godt igen og han har fået gang i maven. Esper får ikke sin aftensmad. Jeg stiller lidt gulerødder frem som han må få til morgenmad og ingen foder. I  løbet af natten tager jeg ud og ser til ham og han har det fint og der er stadig godt gang i maven. For at hjælpe Esper med at blive rask af sin forkølelse og frosten stadig blev værre fandt jeg et 150g udedækken til ham. Så kunne han også komme mere ud på folden. Og jeg må sige at det har hjulpet ham godt. Da jeg forsøgte at give ham et lignende dækken på i starten af vinteren blev han helt svedig natten over, så det turde jeg ikke. Men til denne her omgang har det gjort ham godt.

Der er kommet nye regler for sikkerhed og godkendelse af ridehjelme, så jeg har måtte købe en ny ridehjelm (heldigvis havde jeg fået et gavekort af rideklubben for at have hjulpet dem med stalden i flere måneder, det betalte over halvdelen), som skulle have været indviet til stævnet. Derudover havde jeg købt mig en ny slipsenål, som forestiller en krone. Jeg havde også fået lavet et fint nyt pandebånd til Esper med tyrkis blå sten og matchende krone. Da frieser avlen i Holland har en krone som logo fandt jeg det symbolsk, at Esper og jeg bærer en krone. Til sidste stævne, som jo var vores 1. stævne, fik jeg påpeget at man SKAL ride med ridehandsker! Så sådan nogle har jeg også fået købt. Og et fint nyt hårpynt til mig med sorte og hvide perler (heldigvis havde jeg gavekort fra julegaver, som kunne betale handsker og hårpynt samt hvidt pad). Derudover fik jeg også investeret i en rytterlicens, som er endnu et nyt krav fra Dansk Rideforbund i det nye år 2018. Men nu er vi jo så klar til stævne, når der kommer et næste gang.

Men HEY ...til vores årlige general forsamling i rideklubben, blev jeg kåret som "Årets rytter"!!! Ih hvor blev jeg stolt. Der blev sagt at i år var årets rytter en som da hun kom med sin hest kunne hun ikke andet end trække med den. Det er dig Mie. Vi har set hvordan du har arbejdet med din Esper og prøv lige at se...I har startet stævne og alt muligt sammen nu....Det er vi simpelthen så imponeret af! Så du er "Årets rytter" !!! Og jeg fik et gavekort til Land og Fritid hvor jeg handler meget. Jeg har købt masser af gulerødder og masser af hestebolsjer for gavekortet.

I marts måned er jeg begyndt at gå til bueskydning. I håbet om at lærer at blive en dygtig bueskytte, så jeg kan ende med at være en bereden bueskytte og kan træne Esper i denne spændene og sjove men også svære disciplin. Det glæder jeg mig helt vild til at opleve og skrive mere om. Jeg har valgt at give bueskydningen sin egen fane. Herunder vil jeg samle alt om vores træning  med bue og pil.

Sidste weekend i marts flyttede Esper i sin løsdrift sammen med araberen Maia og fjordhesten Sussi. De kommer godt ud af det sammen alle tre og Esper har det som blommen i et æg mellem sine to damer, som begge er meget glade for Esper og han er selvfølgelig også glade for dem. Hans egen lille flok.

35. video. Marts 2018.

April måned 2018

April måned på Espers Farm!

Nu hvor Esper er kommet i løsdriften sammen med sine to venner og det er meningen at de skal gå der året rundt i så mange år det er muligt, nyder vi roen og friheden det giver. Hestene trives helt sikkert meget bedre på denne måde. Vejret har i starten af april ikke været alt for godt og taget over stalden var slet ikke tætnet. Der skal nyt tag på! Udover en masse små projekter, så kører det ganske fint at have hestene i løsdriften. Siden fredag den 20. april har de udelukkende levet af græs. De blev indgræsset en uges tid op til fuld græsning og blev gradvist taget fra foderet.

Da jeg syntes Esper blev ved med at hoste en smule, fandt jeg en dyrlæge som anbefalede en behandling af de øvre luftveje, som kunne hjælpe ham af med det sidste gamle tørre slim, som blev ved at generere ham ved løb. Efter 3-4 dage på dobbelt af kuren begyndte Esper på ny at snotte og hoste igen. Efter 10 dage på dobbelt kur kontaktede jeg dyrlægen igen og beskrev hele sygdomsforløbet og ville høre hvornår jeg kunne forvente en virkning. Han skrev tilbage at Esper skulle på normal dosis og at det lød som han var på vej til at blive helt rask og at det var det bedste jeg kunne gøre for ham at have sat ham i løsdrift. Han skrev at jeg skulle forvente at han kunne hoste lidt indimellem de næste 2 uger.

Selvfølgelig har jeg lavet os en video om "Vores april 2018" og jeg glæder mig til at arbejde på at lave en for maj måned.

Midt i april kom der nogle skønne varme og solrige dage. Jeg fik hurtigt købt en regndækken (det på billedet ovenover - skal vist have fat i en bringe forlænger), så Esper kunne have det på om natten. I løbet af dagen går han uden dækken. Jeg cykler ud om morgenen og tager det af og cykler derud om aftenen og giver ham det på igen. Nætterne er stadig meget kølige og jeg tør ikke tage nogle chancer, når han er så tæt på at være helt rask. Faktisk hoster han kun et enkelt tørt host når vi har travet et stykke og så hoster han ikke mere og han snotter slet ikke mere. Jeg er så glad. Hader når min hest ikke er helt på toppen. Jeg har også investeret i et regn- og refleks lændedækken med fleeceforing. Selvom jeg købte den i str. full virker det lige bette nok til Espers store runde friesermås. Jeg havde bestilt en cordeo til Esper fra min gamle veninde. Den længste hun havde var på140 cm. Men den var alt for lille! Så fik vi lavet en special Mie-model på 2 meter...og den passede meget bedre.

Fra midt i april kunne vi altså godt begynde at "genoptræne" efter forkølelsen, som startede i marts. Vi må trave, men Esper må ikke blive forpustet. Der skal heldigvis også meget til for han virker til at have holdt sin kondition ret godt. Nu da dækken sæsonen er ved at være slut, sælges der dækner til få penge, så jeg har investeret i et helt sprit nyt vinterdækken på 300 gram. Bare i tilfælde af at Esper skulle få brug for det til vinter. Så nu er vi i besiddelse af både et fleecedækken, regndækken, 150 gram udedækken samt 300 gram udedækken. Jeg håber ikke vi får brug for det, men det er også træls at stå og mangle. Med vejret her i Danmark kan man aldrig helt vide sig sikker.

Der er så mange spændende steder hvor det er muligt at træne på trail bane og komme til dressur stævne, men desværre har vi ikke selv mulighed for transporten. Så vi kommer nok aldrig rigtig nogen steder. Men får vi muligheden en dag, så skal vi i hvert fald prøve "i byen". Indtil da har vi det jo bare altid fantastisk sammen og vi glæder os til dressur stævnet til november på vores rideskole. 

37. video. April 2018.

Maj 2018

Endnu en helt igennem fantastisk måned. Maj måned har været mere en sommer måned end en forårs måned. Vejret har været solrigt og varmt og det har vi udnyttet ved at ride langs stranden og selvfølgelig har vi også været ude at bade mange gange. Esper hoster ikke  mere og han er fuld af fart. Han har som altid en dejlig lyst til at arbejde og hans iver kan sommetider være ret buldrende. Netop derfor har det været godt for  ham at komme ud hvor han kan "være". Hvor han kan strække ud og bruge sine mange kræfter. Stranden har været det  total optimale hertil. Esper bliver så stærk af al den vand træning, så når han skal løbe i hallen eller på banerne, virker det som om han  finder det for let. Han  springer af sted og kan i hans iver efter at arbejde være ret stor at holde sig fast på og holde igen på. Men jeg kan godt lide han har den gnist. Det er sådan en fornøjelse at have en hest der værdsætter at arbejde sammen med mig og som glæder sig til vores  træninger. Jeg ELSKER min hest for alt hvad han står for. Verdens bedste makker! 

38. video. Maj 2018.
bottom of page