top of page
IMG_0292.PNG

I denne weekend hentede jeg de to mest nuttede geder. Musse og Molly. Musse er fra februar 2022 og Molly er fra april 2022. De er begge ren stammede Boergeder og hentet direkte fra avler i Vandel og har M3 status.

De er meget sky men heldigvis også meget nysgerrige. Og de holder godt øje med os og så skal de jo selvfølgelig også lige vænne sig til hønsene og alle deres lyde og de tossede galende haner.

Januar 2023. Musse og Molly er begyndt at blive rigtig kæle og vil meget gerne kløes og nusses og aes. De elsker opmærksomhed. Så længe man bliver udenfor boksen....

Jeg har ikke nået at få lavet indhegning til dem endnu, da vejret har været direkte modbydeligt. Men jeg lukker dem ud i haven sammen med hønsene og det er de ret vilde med. Så går de og spiser lidt af de visne grene og barken på træerne og nogle små skud hist og pist og de tager også nogle ordentlig hoppe ture rundt i haven. De er meget søde og meget sjove. Jeg glæder mig til de bliver så trygge, at de også vil nusses med når jeg er inde i boksen hos dem.

bottom of page